Decentralized, digital performance laboratory – making it possible to perform across time and space
Arrangementet er gratis, men du bedes reservere din plads, så vi ved, hvor meget kaffe vi skal brygge. Du kan reservere din plads lige her:
Med udgangspunkt i performanceinstallationen "every time I try to move" vil Monia Sander Haj-Mohamed være vært for en samtale om det decentrale, digitale performancelaboratorium, theatrebuilding.com - hvor performances finder sted på tværs af tid og rum.
every time I try to move mødte et publikum for første gang på YC FESTIVAL i november 2023 og blev skabt i fællesskab af Mouayed Ghazouani, Ahmed Ben Abid, Jazbo Gross og Monia Sander Haj-Mohamed. Værket forbandt den fysiske teaterbygning med den digitale teaterbygning gennem livestream-elementer og manuskripter, der udfoldede sig på publikums telefoner.
Theatrebuilding.com opstod ud fra et ønske fra performancekunstnerne om at mødes og arbejde sammen på trods af socioøkonomiske forhindringer, og det er i dag forankret i Nordafrika, Sydamerika og Europa og åbent for nye medlemmer.
Monia Sander Haj-Mohamed
Det er en mulighed for at møde kunstnere i uformelle omgivelser og få indsigt i viden, som normalt kun er tilgængelig for de mennesker, der er en del af arbejdsprocessen.