Hvordan kan vi bevæge os fra overlevelse til trivsel mens vi eksisterer i en kapitalistisk branche der fortsat centrerer produkt(ion)? Hvordan kortlægger vi vores non-negotiables? Denne session handler om at sætte ord på nogle af de arbejdsbetingelser, der kan være svære at få øje på, fordi de normaliseres.
Tilgængelighed: Stueetage med rampe. Send gerne en email med eventuelle tilgængelighedsbehov til phyllis@hautscene.dk
Vi har plads til 10 deltagere og prioriterer deltagere, der kan deltage i begge events den 24. og 31. marts.
Dette event fokuserer på kunstnere.
Vi har plads til 10 deltagere og prioriterer deltagere, der kan deltage i begge events den 24. og 31. marts.
Tilmelding via phyllis@hautscene.dk
Sprog: Engelsk
Hvordan inviterer vi til respektfuld dialog hvor grænser, behov og kropslig viden bliver hørt? Og hvordan skaber vi bred forståelse for at intersektionalitet altid skal medtages i mødet med kunstnere?Det kan inkludere forholdet til tid, pauser og hvile, deadlines, strukturer, ideer om produktivitet, værdighed, og knaphed. Oplægget kombineres med en invitation til at mærke efter i kroppen gennem fælles pause og nærvær. Herefter inviterer vi til kollektiv refleksion over en sandwich.
COLLECTIVE PRACTICE - ARTIST CARE er en nyudviklet vidensramme som tager udgangspunkt i vores kontekst her og nu, hvor der i høj grad mangler et fælles sprog for at artikulere levede erfaringer med ulighed i Danmark – på dansk. I HAUT søger vi at skabe de bedste vilkår for kunstnere og kunstnerisk udvikling og derfor har vi ansat duoen Elizabeth Löwe Hunter og Phyllis Akinyi som led i en fokuseret indsats på udviklingen af intersektionel* omsorg og vidensdeling for scenekunstnere.
COLLECTIVE PRACTICE - ARTIST CARE trækker således på Hunter og Akinyis mangeårige omsorgspraksisser, og tilbyder oplæg, samtaler og somatiske øvelser.
Prioriteringen af omsorg vokser ud af HAUTs anerkendelse af, at kunstnerlivet ofte er usikkert. Det betyder at den kunstneriske proces eksisterer samtidig med og påvirkes af kunstnernes materielle omstændigheder i hverdagen.
Udover de materielle rammer og ressourcer vi stiller til rådighed, stræber vi efter at være nærværende med en opmærksomhed på hvordan strukturelle uligheder former de kunstnere vi inviterer i residencies.
COLLECTIVE PRACTICE – ARTIST CARE har til formål at hjælpe os – kunstnere og institutioner imellem – med at udvikle et fælles ordforråd og en begrebsramme for bedre at få øje på vores udfordringer. Idéen er, at vi må kunne nævne vores behov, for at kunne adressere og imødekomme dem, og hos HAUT tror vi på, at det er nødvendigt at anerkende forskellighed for at arbejde hen mod social retfærdighed.
Phyllis Akinyi (hun/de) er dansk-kenyansk danser, koreograf og tværkunstnerisk performance kunstner baseret mellem Madrid og København. Hendes arbejde udforsker kulturel hybriditet, forfædres minder og kropslig modstand, i tværfeltet mellem flamenco, Afrikansk spiritualitet og contemporary performance. Akinyis koncept for rummelig lytning danner rammen om hendes varige og stedsspecifikke værker, hvor lyd, trance og ritualer skaber portaler for diasporisk tilstedeværelse. Hun er grundlægger og kunstneriske leder af Diasporic Dimensions og medredaktør af Afro-Nordic Perspectives on Performance. Hendes arbejde har været præsenteret flere steder i Europa og i USA bl.a. på Venice Biennale, Haus der Kulturen der Welt, Yellow Fish Festival, og Det kongelige teater.
Koncept
Phyllis Akinyi (hun/dem) er koreograf, scenekunstner, og forsker i flamenco, gennem en praksis funderet i rytme, historiefortælling, og vessel work, der centrerer omsorg, kropslig erfaring, og modstandsstrategier.
Elizabeth Löwe Hunter (hun/hende) er uafhængig forsker, formidler og kulturanalytiker som undersøger racegørelse, tilhørsforholde og fremstillinger i Danmark, specifikt gennem sorte feministiske omsorgsetikker.
Teoretikere
Vi krediterer amerikanske teoretikere som Patricia Hill Collins for begrebet a Black feminist ethics of care samt Audre Lorde for begreber om egenomsorg. Vi anerkender Sojourner Truth, Ida B. Wells, Combahee River Collective, Angela Davis, bell hooks, alle de ovennævnte og mange, mange flere for at have analyseret intersektionalitet længe før termen blev begrebsliggjort af Kimberly Crenshaw i 1989. Særligt vigtigt, så krediterer vi Ylva Habel, Lena Sawyer, Philomena Essed, Gloria Wekker, Fatima El-Tayeb, og Françoise Vergès, blandt andre, for at forankre intersektionelle tilgange i vores europæiske kontekst.
Note om intersektionalitet
Intersektionalitet er et begreb udviklet af sorte feminister, som vi tilpasser til vores kontekst fra den nordamerikanske. Gennem et feministisk udgangspunkt laver vi plads til flere perspektiver og kunstneriske udtryk, der ligger uden for normen på tværs af både samfundet og den danske scenekunst. Når vi udtrykker en intersektionel tilgang, betyder det, at vi anerkender de måder, forskellige former for undertrykkelse opererer samtidigt – måder hvorpå kunstnere oplever samvirkende uligheder. Vi arbejder ud fra en idé om, at hvis vi passer godt på de mest sårbare af os, nyder alle godt af det. Derfor tager vi udgangspunkt i en sort feministisk omsorgsetik og citerer eksempelvis Patricia Hill Collins, Audre Lorde, Kimberly Crenshaw, Combahee River Collective m.fl.
