Joni Barnard (they/them) er begejstret for queer- og trickstertilgange til liv og arbejde, samtykkepraksisser og radikal frigørelse. Joni er oprindeligt fra Johannesburg i Sydafrika og bor og arbejder i øjeblikket i Berlin.

Joni er kunstner, live-performer, rapper, koreograf, facilitator og dyrker kropsliggjort aktivisme. De skaber subversive værker for at få folk til at reflektere over identitetspolitik og sociopolitiske spørgsmål som kønsdiversitet, race- og magtdynamik og radikal inklusion.

I løbet af de sidste fem år har Joni forsket i og udviklet »The Body Autonomy and Consent Methodology« i samarbejde og relation med andre praktikere, studerende og undervisere i Johannesburg og Berlin. Workshoppens indhold er baseret på queerfeministisk praksis og understøtter troen på, at samtykkepraksisser er kulturelt vigtige for at opbygge selvbevidsthed, styrke mellemmenneskelige relationer og skabe forandring. Jonis oprindelige forskningsimpuls var at finde nye måder at pleje kollektive praksisser på og at berøre drømmen om kollektiv frigørelse inden for kunstnerisk arbejde. Workshoppen undersøger udfordringerne og glæderne ved samarbejde og ser på, hvilke konflikter der opstår og hvorfor, og hvilke barrierer og forhindringer der findes i kollektive praksisser, som forhindrer os i at komme i gang med det egentlige arbejde. Med en løbende interesse for queer og anarkistiske tilgange sigter de mod at afdække inkluderende og laterale samarbejdsideer, der arbejder imod giftige hierarkiske strukturer.

Zee Hartmann (they/she) er fra Cape Town i Sydafrika. De har en BA i dans og teater, en AA i modedesign, en MFA i dans og en MA i dramaturgi. De er en multidisciplinær kunstner, der har en kritisk og kreativ skrivepraksis, arbejder professionelt som fotograf og ejer og driver deres eget modemærke. De bor i øjeblikket i Berlin og arbejder på freelancebasis med både lokale og internationale performancekunstnere, der specifikt fokuserer på queer og feministiske emner.

I 2018 foreslog Zee en 4-trins vejledning i, hvordan man produktivt kan give »negativ« feedback under en work-in-progress-forestilling, og siden da har hun præsenteret disse trin i en workshop med titlen Saying No: Dramaturgical Strategies in the Dance Making Process.

I løbet af deres karriere inden for performance bemærkede de, hvor ofte vi som deltagere i en andens arbejdsproces kan være for bange for at give feedback, der måske sårer dansemagerens følelser, men som i sidste ende ville have en positiv indvirkning på selve værket. De 4 trin i Productive Negation har til formål at give forskellige strategier til at modarbejde den nuværende samfundsmæssige tendens til overdreven positiv bekræftelse. Zee håber at skubbe denne forskning videre gennem en udforskning af, hvordan antagelser om hierarki og magt og myten om det »sikre rum« påvirker beslutningstagningen under den kreative proces, samt hvordan udryddelse af disse antagelser kan forstyrre det egentlige arbejde på en uproduktiv måde.