I deres ph.d.-afhandling fra 2022 foreslog Jonas begrebet mikrodramaturgi for at tale om den kontinuerligt udfoldende dramaturgi i processen: tilstanden af at være vedvarende fordybet i en spænding, et spørgsmål eller en fornemmelse på jagt efter noget, der endnu ikke er der, mens man er sammen med og i kontakt med de tilstedeværendes liv - i og uden for studiet.

Hvor dramaturgi har en tendens til (kun) at henvise til kompositionen og strukturen i den færdige forestilling, henviser mikrodramaturgi til den konstant svingende dynamik i prøver og ophold og den måde, hvorpå den (ofte subtile) affektive og kropslige interpersonelle viden i løbet af processen bliver ved med at bevæge sig i den viste forestilling, måske endda efter. At tale om mikrodramaturgi er et forslag om at tale anderledes om kunstnerisk forskning - ikke kun som det, der kommer før forestillingen, men som noget, der fortsætter med at optage den, animeret af og gennem de tilstedeværende kroppe, som et løbende spørgsmål om det levende.

Denne udgave af Conversation On inviterer alle, der beskæftiger sig med processer, residencies og kunstnerisk forskning, til at komme og dele deres spørgsmål og refleksioner.