Er det overhovedet nødvendigt for live-værket at eksistere, for at dokumentere det og få det til at eksistere? For at markedsføre det og profitere fra det? I en verden hvor den kuraterede dokumentation af alt fra live-værker til produkter og endda Jeg’et ofte synes vigtigere end deres egentlige eksistens, finder vi disse spørgsmål utroligt interessante.

Når virksomheder lancerer nye produkter, bliver selve produktet ikke produceret før en forbruger-og købs interesse er bekræftet, og man markedsfører noget der slet ikke eksisterer endnu gennem reklamer, hjemmesider, PR og endda salg. Hvordan opfattes kunstneren, hvis denne pludselig begynder at lave værker på samme måde? Hvor alt er dokumentation og intet eksisterer?