Together and apart, across a variety of mediums
Deltagelse i eventet er GRATIS, men reserver venligst en billet, da der er begrænset pladser. Du kan booke din billet her:
Under deres fælles tid i dette residency vil gruppen undersøge, hvad det vil sige at engagere sig bæredygtigt og kollektivt i en kunstnerisk proces.
De vil genbesøge og bearbejde værker (og deres rester) skabt i tidligere samarbejder, samtidig med at de udvider deres praksis ved bevidst at lære af hinandens forskellige baggrunde inden for musikproduktion, tegning og maleri, performance og kreativ skrivning.
Sammen vil de eksperimentere med at bevæge sig ud over faste mål og rigide formater og udfordre den internaliserede forestilling – også i dem selv – om kreativitet som en lineær proces.
Tematisk er de forenet af et fælles ønske om at stille spørgsmålstegn ved linearitet. Som kollektiv vil de fordybe sig i kritiske forestillinger om tid og cirkularitet, fejl, Octavia Butler, afrofuturistiske havfrue-myter og forfædres teknologier.
Amy Assakaf, Celine Szabó, Cylo Berg og Hugo Chang Coffey fandt oprindeligt sammen under navnet Shapers, sing the songs of speculation.
Denne gruppe kunstnere er blevet inviteret ind til residenciet gennem open call’et IN PROCESS – BETWIXT AND BETWEEN, som havde fokus på at fejre og skabe plads til dem, der befinder sig i mellemrummene – bindestregsidentiteter, Third Culture Kids, hekse og QTBIPOC-personer – til at udforske nye potentialer i værker, idéer eller samarbejder i en black box. Open call’et blev kurateret i samarbejde med den kunstneriske leder af Diasporic Dimensions, Phyllis Akinyi.






