I dette residency hos HAUT ønsker Marie Kaae at fokusere på form; at prioritere dansens redskaber såsom koreografi, koordination, formationer, og musikalsk timing uden at udtrykket bliver kommercielt og overfladisk.

time
15:00 - 17:00
Place
Thoravej 29

Deltagelse i eventet er GRATIS, men reserver venligst en billet, da der er begrænset pladser. Du kan booke din billet her:

book billet

Prioriteringen af form giver mulighed for at den kunstneriske dybde kommer til udtryk på måder, der taler et enstemmigt og tydeligt sprog: house dancing.

Inspirationen bag bunder i en observation af nogle yderpunkter i dansk scenekunst og en nysgerrighed omkring dem:

Hvor er balancen mellem frihed og form i dansk scenekunst?

Til tider bliver performance for løs – eller koreografi bliver for stram og poler – hvilket oftest bliver udtrykt i strukturerede danseformer såsom ballet eller finpudsede pop-rutiner, hvor dansere bliver spektakulærer fremvisninger af rytme, eksempelvis i talentshows på TV, baggrundsdansere og lignende.

Hvad sker der, når dansere fra klubkulturen indtager scenen?

Med afsæt i house battle-kulturen undersøger Marie Haae spændet mellem det rå, uafhængige og det institutionaliserede.

Hvordan får man den samme investering fra danserne, når der ikke er det samme pres på? Hvordan bevarer man intensiteten, energien og nærværet – uden at det bliver til en poleret showcase?

Hvordan strækker man battle-udtrykket ind i en længere fortælling?

Og ikke mindst:

Marie Kaae minder os om en værdsættelse af såkaldt rytmisk dans. Hvordan krediterer vi sorte amerikanske og afro-diasporiske kultur, som house udspringer af – og som alt for ofte overses i dansk scenekunst?

Residenciet vil blive brugt til at udvikle en længere danseforestilling med seks house-dansere, under koreografisk og kunstnerisk ledelse af Marie Kaae.

Marie Kaae
Website