Det koncise og logiske sprog er det, der bliver fremhævet som brugbart, og agens gives til dem, der kan formulere sig bedst. Dermed bliver kroppens sprog med al dens snøvlen, vrøvlen, tvivlen underkendt som brugbar viden eller erfaringsgrundlag.

I Karin Hald, Stina Strange Thue og Filip Vests projekt med arbejdstitlen “Kroppens umulige sprog” vil gruppen arbejde med alt det, der ikke kan siges med det normative sprog, med det snøvlede, det rodede og det ordløse - og de sprog, der ikke bliver lyttet til.

I løbet af residencet vil gruppen dykke ned i den erfaring og oplevelse, der ligger i netop det snøvlende. Ønsket er, at starte en samtale om tekster, der bevidst snøvler eller vrøvler sig frem og hvordan kroppens sprog kommer til udtryk - og undersøge det sted, hvor teatret og kroppen stritter imod teksten.

Gennem tekster, der får en krop, og kroppe, der får en tekst, undersøger gruppen hvilke minder, tabuer og glemte historier der ligger i det ordløse, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at erindre de erfaringer, som kroppen har lagret som ordløse gestalter i sine celler. Hvad er det for nogle erfaringer, vi ikke kan dele med hinanden og vi går glip af når vi giver al pladsen til det fattede sprog?