En undersøgelse af alternative måder at tage del i landskabet på.
Residens på Det Nordatlantiske Fyr v/ Nationalpark Thy: 05.04-11.04.2021
Under opholdet på Det Nordatlantiske Fyr ønsker danser og performer, Josefine Elna Ibsen at udforske forskellige måder at relatere til den natur, der omgiver os på.
Med afsæt i området omkring Det Nordatlantiske Fyr og Nationalpark Thy vil Josefine gå på en kropslig og sanseligt forankret opdagelse i sandet, klitterne, vandkanten og blæsten, for at undersøge, om man kan give sig hen til naturen, og på den måde træde ind i et mere ligeværdigt forhold til den.

Målet er på sigt at hun vil bruge sine egne oplevelser til at skabe en form for guide, man kan tage med sig ud i landskabet; en guide, som kan fungere som et oplæg til en personlig vandring eller ophold i området, ved at opfordre til at opleve og sanse stedet på en ny måde.
Josefine Elna Ibsen er Danser og performer.
Josefine Elna Ibsen er freelance danser og performer med base i København. Hun er uddannet fra Iwanson International School of Contemporary Dance i 2013, og har efterfølgende læst en BA i teater- og performancestudier på Københavns Universitet.

Den kunstneriske undersøgelse "Landscape Piece"(arbejdstitel) af Josefine Elna Ibsenby er inviteret i residens gennem det open call IN PROCESS – Natur kurateret af HAUTs kunstneriske leder Naja Lee Jensen.
IN PROCESS – Natur er en del af programmet HAUT OG … i sæson 20/21 og støttet af Statens Kunstfond.

