En undersøgelse af at være den sidste tilbage i verden.
Det er GRATIS at deltage i arbejdsdelingen, men vi har begrænsede antal pladser så book en billet på forhånd – du kan booke din billet her:
I århundreder var vandreduen herskeren af himmelrummet over Nordamerika og i antal den største fugleart på jorden.
I 1800tallet indledtes et massivt massedrab på arten. Da vandreduen Martha døde i 1914 i Cincinnatti Zoo, var hun den eneste levende vandredue tilbage i hele verden.
Med residenciet på HAUT vil gruppen af kunstnere bag "Martha’s Dream" undersøge, hvordan Martha, den sidste vandredue, kan vækkes til live i dag. Hvordan bevæger hun sig? Hvordan lyder hun? Og hvordan får hun en stemme? De vil undersøge, hvordan den eksistentielle historie om at være den sidste tilbage i verden kan lyde og se ud fra et fugleperspektiv. Med film, scenografi og musik vil de teste og afprøve dette, og tegne de første skitser til "Martha’s Dream".
Martha’s Dream er første kapitel i LIFE & DEATH – en planlagt række af værker om tid og tab af Anastasia Nørlund (instruktør) og Julian Juhlin (kunstner/scenograf).
Anastasia Nørlund, Julian Juhlin, Frigge Fri, Jesper Moeslund, Sigurd Dissing og Roe Ørslev er inviteret i residency gennem det open call IN PROCESS – SORG, der havde fokus på at stille et scenerum til rådighed for kunstnere, der er tiltrukket af at udforske dødens, tabets og sorgens verdener i en performativ kontekst. Det open call var kurateret i samarbejdet med Andreas Constantinou.






