Hvordan manifesterer man usikre repræsentationer af en figur, der blev slettet, før den blev til?
Denne undersøgelse er initieret af Charlie Laban Trier, som i samarbejde med Noha Ramadan og Anders Toft Pedersen vil anvende performative strategier til at fremkalde manifestationer af en spekulativ mytologisk figur: HypoKrisia.
HypoKrisia er opstået i Charlies egen fantasi, forestillet som den glemte lillesøster til Tiresias, den blinde profet fra den græske mytologi.
Både Tiresias og HypoKrisia kan betragtes som trans-figurer, men hvor Tiresias’ kønsskifte beskrives som fuldbyrdet, modsætter HypoKrisia sig en færdig tilblivelse. Hun insisterer på det liminale rum og vælger at leve i en performativ tilstand af “halvt ufærdig”. Hun blev derfor anset for at være farligere for samfundet og blev slettet fra historien.
Charlie påkalder sig HypoKrisia og ønsker at mane hende frem fra dybet, fordi hun alt for længe har været holdt nede under overfladen.
Arbejdet vil fokusere på praksissen "surfacing" og den friktion/kamp, der er indlejret i den handling.
I arbejdet vil Noha fungere som dramaturgisk sparringspartner der vil være med til at diskutere og nuancere de dramaturgiske argumenter, der former arbejdet – og eksempelvis tale ind i hvordan man facilitere en situation, som kan fremstå som en afbrydelse eller en in-between intervention. Sammen med lysdesigneren Angela vil Charlie eksperimentere med at bygge en lyssætning, som er arkitekturisk.
Dette residency er personligt kurateret af HAUT's kunstneriske leder Alex Blum.



