Ved at grave ned i de spredte bevægelser og øjeblikkene mellem hver bevægelse vil de forsøge at observere hver eneste hikke og spænding, der opstår i en grædesession. I den forbindelse er de nysgerrige efter at bruge ord og udtryk. Ved at sætte ord på papiret og sige dem højt håber de at kunne omdanne grådens fysikalitet til et poetisk og fiktivt landskab.

At falde i gråd er at falde i omsorg, og i denne forskning ønsker kunstnerne at finde måder at give plads til, at friktion kan eksistere og udfolde sig. At skabe en rede af referencer, minder og trøstende elementer.