Seid Tahir interesserer sig for figurer fra den nordiske mytologi, dagdrømmeri og fremstilling af affektive maskiner, og deres kunstneriske praksis bevæger sig tværfagligt omkring koreografi. I de senere år har de interesseret sig for at skabe en queer afro-nordisk folklore og runologi. I deres praksis brydes deres nordiske hjemlands mangfoldige mytologier gennem et queer og sort diasporaperspektiv, i et klart forsøg på at genfortolke, hvad disse fortællinger kan betyde i dag.

Spørgsmål om hjem og tilhørsforhold står centralt i Seid Tahirs performative undersøgelser. Her bliver skabelsen af verdener og fiktion redskaber, som de som kunstner kan bruge til at tilbyde alternativer – ikke utopier, men snarere en parallel og samtidig fortolkning af de myter og fortællinger, de arbejder med. Kritik af sociale konstruktioner og et ønske om at skabe modstand, sætte spørgsmålstegn ved og forvrænge forskellige emner og virkeligheder er grundlæggende elementer i Seid Tahirs arbejde.

Et andet væsentligt aspekt ved deres arbejde er, at det bygger på en fiktiv og kropsbaseret bevægelsespraksis. Det betyder, at det fokuserer på sansemæssige og fantasibaserede partitur, hvor kroppen opleves, men ikke længere primært eksisterer gennem anatomisk forståelse. I stedet arbejder de med at projicere fantasier over på den optrædende krop og rummet gennem specifikke nedskrevne og/eller fornemmede partitur for at genfortolke og rekonstruere kroppen, scenen og verden.

‍