Eksil i samabejde med Åbne Scene på Godsbanen, Aarhus
TOUCH er en koreografisk forestilling skabt i samarbejde med lydkunstner, Karis Zidore og dramaturg og koreografisk konsulent, Naya Moll.
Værket stiller skarpt på perceptioner af berøring i en gensidige påvirkning og reflektion mellem den digitale og den fysiske verden. I værket bliver berøring tvistet og forvrænget i spændingsfeltet mellem intimitet og distance, virkelighed og fiktion, menneske og menneskeligende. I denne kollision mellem det dybtfølte og det ekstremt mekaniske, opstår en absurditet og et ironisk drama, hvor menneskelige følelser og berøring bliver forvrænget i et metallisk og tech-sensuelt univers.
Stykket har premiere i 2020.
Kreditering
Koncept, koreografi og performance: Emilie Gregersen
Lyd og komposition: Karis Zidore
Dramaturgi og koreografisk konsultation: Naya Moll
Video og foto: Palle Schultz
Emilie Gregersen (f. 1993, DK) (de/hende) er kunstner, koreograf og danser med base i København og medstifter af Dance Cooperative. Deres koreografiske arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem praksisbaseret koreografi og hyperperformance. Emilie arbejder ofte med en høj grad af performativitet, hvor alt fra blik til gestus udføres med øget opmærksomhed med det formål at fremkalde hypersensitivitet hos både udøver og publikum. Deres arbejde er drevet af sensorisk praksis og udforsker intimitet, magtdynamik og brugen af sanserne. Gennem det uhyggelige, det erotiske og det skræmmende forvrænger Emilie på legende vis billeder og bevægelser for at udfordre binære opfattelser og destabilisere normative fortællinger.

Karis Zidore er koreograf og lydkunstner, hvorfor hendes kunstneriske praksis tager afsæt i netop lyd, stemme og krop – både separat, parallelt og sammenflettet.
Hun samarbejder bl.a. med koreograferne Olivia Rivière, Emilie Gregersen og Naya Moll, og er desuden del af det kunstneriske kollektiv Danseatelier i København.
-9.jpg)
TOUCH er støttet af William Demant Fonden og O Rumo Do Fumo Residency Programme.
Eksil: Koreografisk undersøgelse af perceptioner af berøring