En serie af vidensdelinger med fokus på kunstneromsorg for kunstnere og branche. Kunstens rolle er at afspejle samtiden. Her kommer en intentionel omsorgsetik i spil, fordi vi ved, at den lokale og globale kontekst påvirker kunstnerne forskelligt alt efter identiteter og erfaringer.
I løbet af foråret 2026 afvikler HAUT et vidensprogram om kunstneromsorg, baseret på praksisser funderet i en sort feministisk omsorgsetik.
COLLECTIVE PRACTICE - ARTIST CARE er en nyudviklet vidensramme som tager udgangspunkt i vores kontekst her og nu, hvor der i høj grad mangler et fælles sprog for at artikulere levede erfaringer med ulighed i Danmark – på dansk. I HAUT søger vi at skabe de bedste vilkår for kunstnere og kunstnerisk udvikling og derfor har vi ansat duoen Elizabeth Löwe Hunter og Phyllis Akinyi som led i en fokuseret indsats på udviklingen af intersektionel* omsorg og vidensdeling for scenekunstnere.
COLLECTIVE PRACTICE - ARTIST CARE trækker således på Hunter og Akinyis mangeårige omsorgspraksisser, og tilbyder oplæg, samtaler og somatiske øvelser.
Prioriteringen af omsorg vokser ud af HAUTs anerkendelse af, at kunstnerlivet ofte er usikkert. Det betyder at den kunstneriske proces eksisterer samtidig med og påvirkes af kunstnernes materielle omstændigheder i hverdagen.
Udover de materielle rammer og ressourcer vi stiller til rådighed, stræber vi efter at være nærværende med en opmærksomhed på hvordan strukturelle uligheder former de kunstnere vi inviterer i residencies.
COLLECTIVE PRACTICE – ARTIST CARE har til formål at hjælpe os – kunstnere og institutioner imellem – med at udvikle et fælles ordforråd og en begrebsramme for bedre at få øje på vores udfordringer. Idéen er, at vi må kunne nævne vores behov, for at kunne adressere og imødekomme dem, og hos HAUT tror vi på, at det er nødvendigt at anerkende forskellighed for at arbejde hen mod social retfærdighed.
Dele af programmet vil være både for kunstnere og institutioner, hvor andre vil være for kunstnere alene.
*Note om intersektionalitet:
Intersektionalitet er et begreb udviklet af sorte feminister, som vi tilpasser til vores kontekst fra den nordamerikanske. Gennem et feministisk udgangspunkt laver vi plads til flere perspektiver og kunstneriske udtryk, der ligger uden for normen på tværs af både samfundet og den danske scenekunst. Når vi udtrykker en intersektionel tilgang, betyder det, at vi anerkender de måder, forskellige former for undertrykkelse opererer samtidigt – måder hvorpå kunstnere oplever samvirkende uligheder. Vi arbejder ud fra en idé om, at hvis vi passer godt på de mest sårbare af os, nyder alle godt af det. Derfor tager vi udgangspunkt i en sort feministisk omsorgsetik og citerer eksempelvis Patricia Hill Collins, Audre Lorde, Kimberly Crenshaw, Combahee River Collective m.fl.