Hvordan forstås INTERSEKTIONALITET i en dansk kontekst? Hvordan oversætter vi ord og begreber fra en racebevidst kontekst som USA til en race-undvigende kontekst som Danmark? Og hvad har KUNSTNERES BEHOV, institutioner og INTERSEKTIONALITET at gøre med hinanden?
For kunstnere og branchefolk. Maks. 30 deltagere.
Tilmelding via Billetto link.
Sprog: Dansk. Tilgængelighed: Stueetage med rampe.
Send gerne en email med eventuelle tilgængelighedsbehov til phyllis@hautscene.dk
Denne eftermiddag stopper vi op og tager et øjeblik til både at definere og kontekstualisere nøglebegreber, der ofte anvendes i på tværs af kreative og sociale brancher. Mange af os vil positive forandringer, men er vi overhovedet sikre på, at vi forstår hvad hinanden mener?
Intersektionalitet er et begreb udviklet af sorte feminister, som vi tilpasser til vores kontekst fra den nordamerikanske. Gennem et feministisk udgangspunkt laver vi plads til flere perspektiver og kunstneriske udtryk, der ligger uden for normen på tværs af både samfundet og den danske scenekunst. Når vi udtrykker en intersektionel tilgang, betyder det, at vi anerkender de måder, forskellige former for undertrykkelse opererer samtidigt – måder hvorpå kunstnere oplever samvirkende uligheder. Vi arbejder ud fra en idé om, at hvis vi passer godt på de mest sårbare af os, nyder alle godt af det. Derfor tager vi udgangspunkt i en sort feministisk omsorgsetik og citerer eksempelvis Patricia Hill Collins, Audre Lorde, Kimberly Crenshaw, Combahee River Collective m.fl.
Gennem et kort oplæg forankres centrale begreber i en dansk kontekst, hvorefter deltagere inviteres til kritisk refleksion gennem fælles øvelser. Slutteligt laver vi en simpel somatisk øvelse, for at mærke hvor disse emner lander hos os hver især.
COLLECTIVE PRACTICE - ARTIST CARE er en nyudviklet vidensramme, som tager udgangspunkt i vores kontekst her og nu, hvor vi i høj grad mangler et fælles sprog for at artikulere levede erfaringer med ulighed i Danmark – på dansk.
Prioriteringen af omsorg vokser ud af HAUTs anerkendelse af, at kunstnerlivet ofte er usikkert. Det betyder at den kunstneriske proces eksisterer samtidig med og påvirkes af kunstnernes materielle omstændigheder i hverdagen. I HAUT søger vi at skabe de bedste vilkår for kunstnere og kunstnerisk udvikling, og derfor har vi ansat duoen Elizabeth Löwe Hunter og Phyllis Akinyi som led i en fokuseret indsats på udviklingen af intersektionel* omsorg og vidensdeling for scenekunstnere.
Udover de materielle rammer og ressourcer vi stiller til rådighed, stræber vi efter at være nærværende med en opmærksomhed på, hvordan strukturelle uligheder former de kunstnere vi inviterer i residencies.
COLLECTIVE PRACTICE – ARTIST CARE har til formål at hjælpe os – kunstnere og institutioner imellem – med at udvikle et fælles ordforråd og en begrebsramme for bedre at få øje på vores udfordringer. Idéen er, at vi må kunne nævne vores behov for at kunne adressere og imødekomme dem – at det er nødvendigt at anerkende forskellighed for at arbejde hen mod social retfærdighed.
COLLECTIVE PRACTICE - ARTIST CARE trækker således på Hunter og Akinyis mangeårige omsorgspraksisser og tilbyder oplæg, samtaler og somatiske øvelser.
Elizabeth Löwe Hunter, PhD, er uafhængig forsker, formidler og kulturanalytiker og undersøger racialisering, tilhørsforhold, og repræsentation i Danmark gennem feministiske, dekoloniale forskningsmetoder.
Hun har undervist i normkritiske forskningsmetoder på UC Berkeley og rådgiver organisationer i intersektionelle tilgange til dataanalyse, formidling og klientrelationer blandt andet i uddannelses- og kunstsektoren. Elizabeth har en PhD i Black Studies og Gender Studies fra University of California Berkeley og er specialiseret i at forstå racegørelse i en dansk og europæisk kontekst.
Hun vil desuden varetage formidlingsopgaver gennem en intersektionel tilgang
Phyllis Akinyi (hun/de) er dansk-kenyansk danser, koreograf og tværkunstnerisk performance kunstner baseret mellem Madrid og København. Hendes arbejde udforsker kulturel hybriditet, forfædres minder og kropslig modstand, i tværfeltet mellem flamenco, Afrikansk spiritualitet og contemporary performance. Akinyis koncept for rummelig lytning danner rammen om hendes varige og stedsspecifikke værker, hvor lyd, trance og ritualer skaber portaler for diasporisk tilstedeværelse. Hun er grundlægger og kunstneriske leder af Diasporic Dimensions og medredaktør af Afro-Nordic Perspectives on Performance. Hendes arbejde har været præsenteret flere steder i Europa og i USA bl.a. på Venice Biennale, Haus der Kulturen der Welt, Yellow Fish Festival, og Det kongelige teater.
Koncept
Phyllis Akinyi (hun/dem) er koreograf, scenekunstner, og forsker i flamenco, gennem en praksis funderet i rytme, historiefortælling, og vessel work, der centrerer omsorg, kropslig erfaring, og modstandsstrategier.
Elizabeth Löwe Hunter (hun/hende) er uafhængig forsker, formidler og kulturanalytiker som undersøger racegørelse, tilhørsforholde og fremstillinger i Danmark, specifikt gennem sorte feministiske omsorgsetikker.
Teoretikere
Vi krediterer amerikanske teoretikere som Patricia Hill Collins for begrebet a Black feminist ethics of care samt Audre Lorde for begreber om egenomsorg. Vi anerkender Sojourner Truth, Ida B. Wells, Combahee River Collective, Angela Davis, bell hooks, alle de ovennævnte og mange, mange flere for at have analyseret intersektionalitet længe før termen blev begrebsliggjort af Kimberly Crenshaw i 1989. Særligt vigtigt, så krediterer vi Ylva Habel, Lena Sawyer, Philomena Essed, Gloria Wekker, Fatima El-Tayeb, og Françoise Vergès, blandt andre, for at forankre intersektionelle tilgange i vores europæiske kontekst.