COLLECTIVE PRACTICE: Dream Aloud
Hvordan ville det føles indeni hvis alle dine behov var opfyldt? Hvis dine drømme allerede var gået i opfyldelse, hvordan ville du så bevæge dig i verden?
15:00 - 18:00
Vi mødes kl 15.00 ved den indgang til kirkegården, som ligger ved siden af Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV
Send gerne en email med eventuelle tilgængelighedsbehov til phyllis@hautscene.dk
Dette event fokuserer på kunstnere.
Vi har plads til 10 deltagere og prioriterer deltagere, der kan deltage i begge events den 24. og 31. marts.
Tilmelding via phyllis@hautscene.dk
Sprog: Engelsk, dog kan drømmeturen også foregå på dansk.
Om EVENTET
Denne session tager udgangspunkt i et tankeeksperiment inspireret af værktøjer fra Sonya Lindfors og Maryan Abdulkarims ‘We Should All Be Dreaming’, hvor drømme bruges som restorativt redskab.
Om behandleren:
Cosmo M. Soltani (de/ham) er akupunktør, med speciale i 5-elements akupunktur, community-organiser, filmskaber og forælder til to magiske børn. De har studeret østlig medicin siden 2017 og grundlagde COSMOS – a space for community, care and healing – i NV, København i 2024. Som transpersoner og iraner centrerer Cosmo omsorg og samskabelse med hans QTIBIPOC-community i alle aspekter af hans praksis og liv. De udforsker kontinuerligt måder at hele fortiden på, skabe omsorg i nutiden og forestille sig nye fremtider med omsorg, fællesskab og frigørelse i centrum.
Formatet
COLLECTIVE PRACTICE er en nyudviklet vidensramme, som tager udgangspunkt i vores kontekst her og nu. I foråret 2026 sætter vi fokus på ARTIST CARE, fordi vi i dansk scenekunst i høj grad mangler et fælles sprog for at artikulere levede erfaringer med ulighed i Danmark – på dansk.
Koncept
Phyllis Akinyi (hun/dem) er koreograf, scenekunstner, og forsker i flamenco, gennem en praksis funderet i rytme, historiefortælling, og vessel work, der centrerer omsorg, kropslig erfaring, og modstandsstrategier.
Elizabeth Löwe Hunter (hun/hende) er uafhængig forsker, formidler og kulturanalytiker som undersøger racegørelse, tilhørsforholde og fremstillinger i Danmark, specifikt gennem sorte feministiske omsorgsetikker.
Teoretikere
Vi krediterer amerikanske teoretikere som Patricia Hill Collins for begrebet a Black feminist ethics of care samt Audre Lorde for begreber om egenomsorg. Vi anerkender Sojourner Truth, Ida B. Wells, Combahee River Collective, Angela Davis, bell hooks, alle de ovennævnte og mange, mange flere for at have analyseret intersektionalitet længe før termen blev begrebsliggjort af Kimberly Crenshaw i 1989. Særligt vigtigt, så krediterer vi Ylva Habel, Lena Sawyer, Philomena Essed, Gloria Wekker, Fatima El-Tayeb, og Françoise Vergès, blandt andre, for at forankre intersektionelle tilgange i vores europæiske kontekst.
Note om intersektionalitet
Intersektionalitet er et begreb udviklet af sorte feminister, som vi tilpasser til vores kontekst fra den nordamerikanske. Gennem et feministisk udgangspunkt laver vi plads til flere perspektiver og kunstneriske udtryk, der ligger uden for normen på tværs af både samfundet og den danske scenekunst. Når vi udtrykker en intersektionel tilgang, betyder det, at vi anerkender de måder, forskellige former for undertrykkelse opererer samtidigt – måder hvorpå kunstnere oplever samvirkende uligheder. Vi arbejder ud fra en idé om, at hvis vi passer godt på de mest sårbare af os, nyder alle godt af det. Derfor tager vi udgangspunkt i en sort feministisk omsorgsetik og citerer eksempelvis Patricia Hill Collins, Audre Lorde, Kimberly Crenshaw, Combahee River Collective m.fl.