Et psykodrama – en verdensopbygning af forelskelse og at falde fra hinanden på én gang, energisk ambivalens, en indre og ydre søgen efter mening og skabelse i en verden, der er ved at rive sig selv i stykker.
Deltagelse i eventet er GRATIS, men reserver venligst en billet, da der er begrænset pladser. Du kan booke din billet her:
I dette residency udformer kunstnerne den fiktiv teatertrup TINY THEATER, hvor the BUD’s og the BB (the back up dancers og the bigger body) fjerner protagonisten ved at bruge scenen som laboratorium for umulige situationer.
Fokus i arbejdet er på praksissen bag “back-up dancers” – kunstnerne undersøger, hvordan støtte, fællesskab og fraværet af en hovedperson kan skabe et større, måske monstrøst, kollektivt legeme. Fem performere danner Tiny Theater i et forladt kasino, hvor de arbejder med det psykologiske rollespil psykodrama, bytter roller og bearbejder personlige og kollektive erfaringer gennem kunsten, som magi.
Camilla Lind har til dette residency valgt at invitere tre performere og én musiker med i arbejdet. Sammen vil de skabe undersøgelser og performative situationer, som Lind kan tage med videre i sin praksis, og som potentielt kan danne grundlag for et fremtidigt værk. De håber at tiden i residency vil bringe dem dybere ind i forfinelsen og formuleringen af den kunstneriske undersøgelse og at de kan nå til et sted, hvor Tiny Theater kan udfolde sig og få et startskud til fremtidige konstellationer.
Denne WORKSHARING er kulmination på 2 ugers IN SEED residency, hvor kunstnerne har arbejdet i en blackbox med et simpelt teknisk set-up.
IN SEED er HAUTs residency af 2 ugers varighed, der skaber mulighed for at udvikle og forankre nye kunstnerskaber i det danske scenekunstlandskab.