Marco Grimnitz er skuespiller, underviser og facilitator, uddannet fra Ophelia Acting Studio i København med speciale i Meisner-teknik. Han fik sin spillefilmsdebut i den prisvindende film Bagland, instrueret af Anders Gustafson og produceret af Nimbus Film.

Udover sit arbejde som skuespiller er Marco en erfaren underviser og facilitator inden for performative og kreative processer, og han arbejder desuden som fotograf. Hans praksis bevæger sig i krydsfeltet mellem fortælling, krop og nærvær, og han bruger sin baggrund til at styrke andres stemmer – både foran kameraet og i undervisningsrummet.

Kâlánguak Absalonsen er forfatter, foredragsholder og fortaler, der gennem sin personlige fortælling som bortadopteret barn fra Grønland udforsker emner som identitetsskabelse, kulturarv, adoption og kampen mod diskrimination og racisme. Hendes arbejde trækker på egne erfaringer og kaster lys over de strukturer og følelser, der præger transnational adoption og tilhørsforhold. Gennem sine bøger, podcast og offentlige engagement formidler hun en personlig stemme, der skaber rum for refleksion og samtale om identitetsskabelse og kulturel erindring. Med udgivelserne K og Lille har hun bidraget til den litterære og kulturelle debat om adoption og grønlandsk-dansk historie.

Yong Sun Gullach er dansk-koreansk adoptionsaktivist og performancekunster (f. 1967). Hendes samlede æstetisk-politiske indsats kan siges at være funderet på en dyb og vedvarende insisteren på at race, identitet, køn, krop, politik, adoption og symbolsk vold og traumer er intersektionelt forbundne størrelser.

Denne insisteren kommer konkret til orde i kraft af en dobbelt-artikulation af kropslig praksis (performance og installationer) og tekstlige størrelser, der tager form af prosadigte, regibemærkninger eller reflekterede, essayistiske tekster. Denne kunstpraksis, eller hele dette sæt af praksisser, er motiveret af en undersøgelse af identitet, der balancerer på grænsen mellem det personlige og det politiske.

Annette Cho arbejder med migration, adoption og identitet i en geopolitisk kontekst. Hun undersøger de systemiske fejl og de strukturelle konsekvenser, som præger adoptionsindustrien, og hendes praksis er en aktiv søgen efter at generobre en tabt kultur, et sprog og en identitet. Hun stiller spørgsmålet: Hvad vil det sige at have en transnational identitet?

Hendes kunstneriske arbejde afspejler spændingen mellem transnationalt adopteredes arv, opvækst og selvforståelse – et traume og en groteskhed med konsekvenser for alle parter i adoptionssystemet. Gennem sin praksis udforsker og kommenterer hun kompleksiteten i transracial adoption ud fra et personligt, kollektivt, eksistentielt og æstetisk perspektiv, hvor etniske diasporaer manifesterer sig.

Nova Myhre er en norsk/etiopisk kunstner og musikproducer bosat i København. Deres sange bevæger sig gennem et spektrum af lyde, ubundet af genre, som konstruerer scenarier og udforsker kompositionens muligheder. Percussion, samples, liveinstrumenter og vokal er vævet ind i et dynamisk landskab af elektronisk produktion. Kernen i Novas praksis er en flydende tilgang til form og output, hvor skitser, improvisationer og færdige værker smelter sammen til en visceral collage af lyd.

Denne flydende tilgang strækker sig over hendes tværfaglige arbejde og spænder over lydkompositioner til film, modeshows, kunstudstillinger og liveoptrædener. Nova har udgivet musik på pladeselskaber som 5 Gate Temple (Storbritannien) og D.O.T Audioarts (USA). Nylige samarbejder omfatter projekter med Dean Blunt og Authentically Plastic. Nova omfavner mellemrum og andethed gennem sin glitchy storytelling, en invitation til en verden, der omdefinerer det, der allerede eksisterer.

Fotokredit: Liv Habel

Hanna Filomen Mjåvatn (PH/NO) er en performer, koreograf og lydkunstner, der er aktiv i både egne og andres produktioner indenfor moderne dans og performance. Hendes praksis udforsker forskellige måder at tænke, handle, være og observere på som værdifulde og ligeværdige udtryksformer. Mjåvatn er især interesseret i modtagelighed, sansning og lytning som metoder til at nærme sig det ukendte, åbne parallelle dimensioner og søge svar, der ikke altid tager verbal form.

Fra 2013 til 2020 har Hanna udviklet to projekter med afsæt i oplevelserne omkring at være adopteret; laboratorier med forestillinger i TekstLab og andre residencies i Praxis og Universitetet i Østfold.