En undersøgelse af potentialerne i en Fair Practice Code i Danmark.
Dato:
4. december: kl. 10.00-16.00
5. december: kl. 9.30 - 16.30
Eventet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Ved du hvad Fair Practice Code er? Og kan det mon være med til at revolutionere arbejdsforholdene for scenekunstfeltet i Danmark?
Hvis du er nysgerrig på at bidrage til, hvordan vi skaber en bedre sammenhængskraft og samarbejde i scenekunstfeltet, så sæt kryds i kalenderen d. 4 og 5. december 2024.
Her inviterer vi i samarbejde med Fair Practice Kultur og PRFRM til et tætpakket to-dages seminar, hvor vi sammen undersøger potentialerne i en Fair Practice Code i Danmark.
* Fair Practice Code er en kulturens kodeks eller svanemærke, som er udviklet og implementeret i Holland. Modellens formål er at skabe et fælles udgangspunkt for rimelige arbejdsvilkår for kunstnere og kulturarbejdere baseret på fem værdier og principper; bæredygtighed, diversitet, transparens, solidaritet og tillid.
PRFRM er et producentfællesskab, der arbejder med produktion og formidling af scenekunst. Fra organisationen tager Maja Bonde Holze og Mikkel Kryger Søndergaard del i seminaret.
PERSPECTIVES ON er et vidensdelingsformat, der tager udgangspunkt i, hvilken viden vi har behov for lige nu, for at kunsten, kunstnerne og feltet kan udvikle sig. Med formatet inviterer vi nye tanker og diskurser ind i det danske scenekunstlandskab som inspiration, provokation og katalysator for kunstnerisk udviklingsarbejde. Formatet er en platform for vidensdeling, samtale og læring.





