Surfacing HypoKrisia
Hvordan manifesterer man usikre repræsentationer af en figur, der blev slettet, før den blev til?
3.8.25
3.8.25
14:00 - 16:00
Black box, Thoravej 29, 2400 København NV
Det er GRATIS at deltage i arrangementet, men reserver venligst en billet, da der er et begrænset antal pladser. Du kan bestille din billet her:
Den kunstneriske undersøgelse
Denne undersøgelse er initieret af Charlie Laben Trier, som i samarbejde med Noha Ramadan og Anders Toft Pedersen vil anvende performative strategier til at fremkalde manifestationer af en spekulativ mytologisk figur: HypoKrisia.
Ved hjælp af HypoKrisia – en legemliggørelse af modstand i grænsen af mytologi og hukommelse, vil de udforske modstand.
HypoKrisia er opstået af Charlies egen fantasi, forestillet som den glemte lillesøster til Tiresias, den blinde profet fra den græske mytologi. I en fan-ficton kan de begge forstås som transfigurer. Men i modsætning til Tiresias, hvis overgange ses som "fuldstændige", modsætter HypoKrisia sig hele tiden fuld tilblivelse og vælger i stedet at leve i en performativ tilstand af "halvt ufærdig". Hun blev anset for at være farligere for samfundet og blev slettet fra "hans" historie.
Arbejdet vil fokusere på praksissen "surfacing" og den friktion/kamp, der er indlejret i den handling.
Kunstnerne
I arbejdet vil Noha fungere som dramaturgisk sparringspartner der vil være med til at diskutere og nuancere de dramaturgiske argumenter, der former arbejdet – og eksempelvis tale ind i hvordan man facilitere en situation, der er decideret uanmeldt, og som kan fremstå som en afbrydelse eller en in-between intervention. Anders vil som specialist i skøre konstruktioner hjælpe med at bygge og forestille sig fjernstyrede køretøjer, der animerer »dele af HypoKrisia«.
Kreditering:
Koreograf: Charlie Laban Trier
Dramaturgisk sparring: Noha Ramadan
RC-vehicle builder: Anders Toft Pedersen
Udviklingen støttet af: HIMHERANDIT, Warehouse9 og Åbne Scene - Queer Practice Residence 2025, Performance space & PACT Sydney - Queer Development Program 2024, Museion Bolzano - Opening the pill symposium 2022, Arts Centre BUDA residency.
Charlie Laban Trier (han/ham)
Charlie Laban Trier (f. 1987, Danmark) er scenekunstner og koreograf og interesseret i at skabe et rum for dans - som bevægelse, men også som en særlig måde at tænke på.
Dans er hans måde/modus at tænke og navigere i materialiteter på. Materialiteten kommer til syne og morfer til råb, der bliver til sange, tekstsampling, der bliver til kostumer, at bære/drage omsorg for skærme, ekstrem skulpturel headbanging og meget mere. Han ser dans som iboende rodet, glat og emergent - en form for viden, der modstår læsbarhed.
Det at leve som transperson bidrager med stor læring til hans tænkning/tilgang til sit arbejdet. Charlie betragter transness, ligesom dans, som en teknologi, der hjælper ham med at komplicere materiale. Det giver mulighed for at kropsliggøre flere billeder, forføre tilskuerne og skifte flydende mellem former.
Han har været medlem af Jacuzzi siden 2019 - et kunstnerdrevet sted i Amsterdam, hvor dans/performance og andre tidsbaserede medier svømmer sammen – kollektivt organiserer offentlige events og workshops.
Noha Ramadan (she/they)
is an Egyptian Australian artist and choreographer living in Amsterdam. Drawing from a long and continuing practice of improvisation, they create performances which attempt to articulate the body’s capacity for multiplicity and change.
Through the use of a distinctly cinematic and poetic language, they are interested in opening a space for questioning the authority of the image, the self and the premise of our shared reality.
In 2017 they co-founded Jacuzzi, an artist-run studio in Amsterdam at the cross-roads of dance, visual arts and time-based media, where they organize and support various projects and collective events.
Residenciet
Denne WORKSHARING er kulmination på 1 uges IN PROCESS residency, hvor kunstnerne har arbejdet i en blackbox med et simpelt teknisk set-up.
IN PROCESS er HAUTs 1-2 ugers residency-format, som giver plads til fysiske brainstorms, der understøtter undersøgelsen og udviklingen af nye scenekunstneriske ideer.