Surfacing HypoKrisia
Hvordan manifesterer man usikre repræsentationer af en figur, der blev slettet, før den blev til?
3.8.25
3.8.25
14:00 - 16:00
Black box, Thoravej 29, 2400 København NV
Det er GRATIS at deltage i arrangementet, men reserver venligst en billet, da der er et begrænset antal pladser. Du kan bestille din billet her:
Den kunstneriske undersøgelse
Denne undersøgelse er initieret af Charlie Laben Trier, som i samarbejde med Noha Ramadan og Anders Toft Pedersen vil anvende performative strategier til at fremkalde manifestationer af en spekulativ mytologisk figur: HypoKrisia.
Ved hjælp af HypoKrisia – en legemliggørelse af modstand i grænsen af mytologi og hukommelse, vil de udforske modstand.
HypoKrisia er opstået af Charlies egen fantasi, forestillet som den glemte lillesøster til Tiresias, den blinde profet fra den græske mytologi. I en fan-ficton kan de begge forstås som transfigurer. Men i modsætning til Tiresias, hvis overgange ses som "fuldstændige", modsætter HypoKrisia sig hele tiden fuld tilblivelse og vælger i stedet at leve i en performativ tilstand af "halvt ufærdig". Hun blev anset for at være farligere for samfundet og blev slettet fra "hans" historie.
Arbejdet vil fokusere på praksissen "surfacing" og den friktion/kamp, der er indlejret i den handling.
Kunstnerne
I arbejdet vil Noha fungere som dramaturgisk sparringspartner der vil være med til at diskutere og nuancere de dramaturgiske argumenter, der former arbejdet – og eksempelvis tale ind i hvordan man facilitere en situation, der er decideret uanmeldt, og som kan fremstå som en afbrydelse eller en in-between intervention. Anders vil som specialist i skøre konstruktioner hjælpe med at bygge og forestille sig fjernstyrede køretøjer, der animerer »dele af HypoKrisia«.
Kreditering:
Koreograf: Charlie Laban Trier
Dramaturgisk sparring: Noha Ramadan
RC-vehicle builder: Anders Toft Pedersen
Udviklingen støttet af: HIMHERANDIT, Warehouse9 og Åbne Scene - Queer Practice Residence 2025, Performance space & PACT Sydney - Queer Development Program 2024, Museion Bolzano - Opening the pill symposium 2022, Arts Centre BUDA residency.
Charlie Laban Trier (he/him)
Charlie Laban Trier (b. 1987 dk), is a performing artist/choreographer interested in carving out a space for dance/s - as movement, but also as a distinct mode of thinking.
Dance is the mode/mood and how he thinks and navigates materiality. The materiality appears and morphs into bottom-barrel yells turned into songs, text-sampling, endlessly becoming costume, carrying/caring for screens, extreme sculptural headbanging and more. He sees dance as inherently messy, slippery and emergent - a form of knowledge that resists legibility.
Living as a transperson, is further a big teacher in his thinking/approach to work. Charlie thinks of transness, like dance, as a technology that helps him complicate material. It allows for embodying multiple images, seducing viewers, and shifting fluidly between forms.
He’s a member of Jacuzzi since 2019 – an artist-run studio in Amsterdam where dance/performance and other time-based medias swim together – collectively organizing public events and workshops.
Noha Ramadan (she/they)
is an Egyptian Australian artist and choreographer living in Amsterdam. Drawing from a long and continuing practice of improvisation, they create performances which attempt to articulate the body’s capacity for multiplicity and change.
Through the use of a distinctly cinematic and poetic language, they are interested in opening a space for questioning the authority of the image, the self and the premise of our shared reality.
In 2017 they co-founded Jacuzzi, an artist-run studio in Amsterdam at the cross-roads of dance, visual arts and time-based media, where they organize and support various projects and collective events.
Residenciet
Denne WORKSHARING er kulmination på 1 uges IN PROCESS residency, hvor kunstnerne har arbejdet i en blackbox med et simpelt teknisk set-up.
IN PROCESS er HAUTs 1-2 ugers residency-format, som giver plads til fysiske brainstorms, der understøtter undersøgelsen og udviklingen af nye scenekunstneriske ideer.